Navne på flybilletter
Når du foretager en booking, er det meget vigtigt, at du skriver navnet præcis som det står i passet.
Alle fornavne og efternavne skal være med, da det er et krav fra visse flyselskaber og til visse destinationer.
Dette gælder alle rejsende i bookingen.
Kontroller navneoplysningerne i passet
Vi anbefaler, at du kontrollerer i passet, hvordan navnet står på linjerne for fornavn og efternavn, inden du gennemfører bookingen.
Når bookingen først er betalt og bekræftet, er det ikke sikkert, at navnet kan ændres.
Hvis du skal giftes eller ændre navn
Hvis du skal giftes eller ændre navn, er det vigtigt, at bookingen foretages med det navn, der vil stå i passet på rejsedatoen.
I nogle tilfælde kan navnet rettes senere, men det sker altid mod betaling, og ændringsmulighederne afhænger af flyselskabets regler.
Brug af Æ, Ø og Å på flybilletter
Flybookingsystemer anvender som udgangspunkt engelsk tegnsæt, hvilket betyder, at de skandinaviske bogstaver skal erstattes, så systemet kan læse dem korrekt:
-
Å bliver som regel til AA (nogle gange kun A)
-
Æ bliver til AE (nogle gange A)
-
Ø bliver til OE (nogle gange O)
Dette er helt normalt og påvirker ikke gyldigheden af din billet.