Tjenesten berettiger til ombooking af udrejsedato og/eller hjemrejsedato. Tjenesten skal tegnes og betales samtidigt med, at rejsen bliver booket, og kan ikke tilføjes senere. Tjenesten er personrelateret og kan ikke overdrages.
Øvrige vilkår for ombookingen:
- Hvis ombooking foretages til en højere prisklasse, skal den rejsende selv betale prisforskellen mellem den oprindelige og den nye billet
- Det er ikke muligt at ændre destination eller afrejselufthavn, hverken på ud- eller hjemrejse
- Ombookingen skal foregå i vores åbningstider og mindst 3 dage inden rejsen begynder.
- Flystrækninger skal anvendes i den rækkefølge, som de blev booket oprindeligt
- Ombookingen kan kun ske med samme flyselskab, som skulle have udført den oprindelige rejse
- Det er ikke muligt at ændre eller korrigere navne på nogen af passagererne
- Rejsen kan kun ombookes én gang (når ændringen er bekræftet, er ombookingproduktet opbrugt)
- Ved ombooking må den nye rejse ikke påbegyndes inden for 2 dage fra ombookingen
- Ved ombooking skal den nye rejse være afsluttet inden for et år fra den oprindelige booking
- Ombooking kan kun ske med forbehold for plads på flyet
- Hvis ændringen medfører, at en af de rejsende ikke længere har ret til specialpris (fx spædbarn), skal den rejsende selv betale prisforskellen for den nye billet
- Det er ikke tilladt at opgradere billetten til en højere klasse på samme afgang
- Det er ikke tilladt at ombooke billetten med en såkaldt "stop over"
- Hvis den rejsende udebliver fra en flystrækning, er ombookingproduktet opbrugt
- Ombookingtjenesten omfatter kun flybilletter og ikke eksempelvis hotel, lejebil, transfer, aktiviteter på rejsemålet eller andre tjenester, som kan tænkes at indgå i rejsen
Flexibel billet er en egen tjeneste fra Ticket og behøver ikke at betyde, at flybilletterne kan ombookes hos flyselskaberne. Al ombooking med tjenesten skal således ske gennem vores kundesupport via telefon eller e-mail. Ingen ombooking er gennemført, før Ticket har bekræftet den via e-mail. Ticket påtager sig ikke ansvaret for udeblevne ombookinger, fordi den rejsende ikke kunne komme i kontakt med vores kundesupport.